Spirekor (0.-1. klasse)

Nyt kor på Rundhøjskolen. Start: tirsdag den 9. april 2024


Børnekor (2.-3. klasse)

Nyt kor på Rundhøjskolen. Start: tirsdag den 9. april 2024



KORitmo (0.-2. klasse)

Koritmo er for børn, der elsker at synge. Vi synger alt det bedste – pop, viser, børnesange, MGP, noget på dansk, noget på andre sprog – og så blander vi det med rytmer og dans. To gange om året synger vi til musikskolens koncert, og nogle gange synger vi sammen med de andre kor, Korimba og Koret 'Oh Yeah'. Her er plads til alle, og vi har det rigtig sjovt og hyggeligt.

Når man går til kor er det vigtigt, at man kommer stabilt om tirsdagen og til koncerter. At man er klar til at synge, klappe, danse og koncentrere sig i de 35-40 min. det varer.

 

TIRSDAG 15:15-15:50

Laursens Realskole, Hjelmensgade 10, 8000 Aarhus C

Lokale: Gymnastiksalen/Natur og Teknik

Underviser: Kristine Poulsgaard Tjørnholm

 

KORimba (9-13 ÅR)

Korimba er rytmisk kor for store børn. Vi synger rigtig meget pop, men også gode børnesange og viser, rap og afrikanske sange. De fleste sange deler vi op i flere stemmer, men der er altid nogen, man synger det samme som. Hvis du elsker at synge og gerne vil prøve det sammen med andre, så er Korimba et sjovt og rart sted at få styr på din stemme, for der er også noget sangteknik i timerne. Vi synger til musikskolens koncerter to gange om året, og nogle gange synger vi sammen med de andre kor, Koritmo og Kordiva.

 

TIRSDAG 16:00-17:00

Laursens Realskole, Hjelmensgade 10, 8000 Aarhus C

Lokale: Natur og Teknik/Biologi

Underviser: Kristine Poulsgaard Tjørnholm

 

KORdiva (13-18 ÅR)

KORDIVA er for alle, der har lyst til at synge flerstemmigt rytmisk kor.

Vi synger meget forskelligt, men alt sammen nyere rytmisk musik – meget af det arrangeret specielt til koret. Du kan komme ud for både pop og rock, singer/songwriter, R’n’B og folkmusik – og du kan være med til at bestemme genrer.

Nogle sange er udelukkende korarrangementer, mens andre er for solist og backingkor – alle har vigtige roller i alle sange, så det er vigtigt at komme stabilt.

Vi synger til musikskolens julekoncert og forårsfestival og evt. andre koncerter udenfor musikskolen. Nogle gange synger vi sammen med de andre kor, KORitmo OG KORimba.

 

TIRSDAG 17:00-18:30

Laursens Realskole, Hjelmensgade 10, 8000 Aarhus C

Lokale: Lokale 18

Underviser: Kristine Poulsgaard Tjørnholm


KORtado for (18-35-årige)

KORtado er et helt nyt kor for unge voksne i Musikskolen Laura. Derfor kan du være med til at bestemme, hvad vi skal synge! Korleder Kristine har været omkring de fleste genrer, så hun er åben overfor ønsker og input fra koret.

Elsker du at synge og har du lyst til at være social i et sangfællesskab? Så tag din ven under armen og kom og prøv det!

 

TIRSDAG kl. 19.00-20.30 (Startdato: 12. september)

Laursens Realskole, Hjelmensgade 8-10, 8000 Aarhus C

Underviser: Kristine Poulsgaard Tjørnholm


BARSELSKOR

I Barselskoret kan du tage din baby med til kor og synge sammen med andre mødre og fædre på barsel. Alle er velkomne uanset om du har sunget i kor i mange år eller kun synger i badet. Fokus vil være at det er de voksne som synger sammen og det vil foregå i en hyggelig atmosfære med masser af plads til bleskift, amning og babyhygge. Vi vil tage udgangspunkt i kendte popsange og sange fra højskolesangbogen, en børnesang i ny og næ og måske nogle lette 2-eller 3-stemmige satser og hvad der ellers kunne være stemning for på holdet.


TIRSDAG 10.30-11.45

Folkehuset Marselis, Marselis Boulevard 94A, 8000 Aarhus C

Lokale: Festsalen

Underviser: Johanna Steffens


Juniorkor (4.-7. klasse)


Teenkor (7.-10. klasse)


KORraketten på 


KORraketten er et sted, hvor alle kan opleve glæden ved at synge - uden forventninger. Her er plads til alle!


I KORraketten får deltagerne både fællesskab i de enkelte kor, på tværs af skolens kor og i det store korfællesskab, når hele KORraketten mødes til fælles kordage og synger sammen i et stort kor.


Rammerne for alle kor:


  • Ingen optagelsesprøve - alle kan synge, og KOR her handler om lyst, samvær og engagement.
  • Mindst én koncert pr. halvår.
  • Stabilt fremmøde er et must.

Rytmiske Kor

UNDERVISNING

Kor

Lektionslængde

Sæson

Priser per person

Ratepris

Spire & Børne

45

10

550

1 rate á 550 kr.

Koritmo (0.-3. klasse)

35

34

1300

4 rater á 325 kr.

Korimba (3.-7. klasse)

60

34

1600

4 rater á 400 kr.

Kordiva (13-18 år)

90

34

1800

4 rater á 450 kr.

Kortado (18-35 år)

90

34

1000

2 rater á 500 kr.

Barselskor*

75

32

3200

Aftales

* Man kan ifm. barsel frit tilmelde sig det ønskede antal gange.

SKOLER

Laursens Realskole

Rundhøjskolen

Folkehuset Marselis