Praktisk info

  • Nye elever kan melde sig til hele året.

    Du melder dig til via vores hjemmeside og vil i første omgang automatisk blive sat på venteliste.

    Ved tilmelding til instrument- og sangundervisning bliver du hurtigst muligt kontaktet af kontoret eller din underviser for at aftale en tid.

    Ved tilmelding til en holdaktivitet sender vi dig en mail med et undervisningstilbud.

    Vi tilbyder en gensidig prøvetid på alle vores aktiviteter for nye elever og ved lærerskift svarende til én ratebetalingsperiode. Derfor er du som udgangspunkt kun bundet økonomisk til én rateperiode. Ønsker du ikke at fortsætte efter prøvetiden, skal du melde dig ud inden prøvetiden er slut. Efter prøvetiden er din tilmelding bindende for resten af sæsonen (læs mere under Udmeldelse).

    Ratebetalingsperioder:

    1. rate: Sæsonstart til efterårsferien
    2. rate: Efterårsferien til jul
    3. rate: Nytår til påskeferien
    4. rate: Påskeferien til sæsonslut

    Både aktive medlemmer og elever på venteliste, som ønsker at fortsætte efter sommerferien, skal lave en gentilmelding via din brugerprofil senest 10. juni. Log ind og vælg Gentilmelding. Via Gentilmelding kan du også tilmelde dig nye aktiviteter.

  • Sæsonen starter i uge 34 og der kan undervises til og med uge 25.

    Der er 34 undervisningsuger i en sæson, normalt med 16 uger i efteråret og 18 uger i foråret.

    Vi bruger to af de aftalte lektioner til koncerter eller forestillinger i løbet af en sæson, da de betragtes som en del af undervisningen. Underviserne planlægger selv disse med de tilmeldte. Koncerter og forestillinger kan lægges på et vilkårlig tidspunkt.

    Rytmikhold har i alt 32 uger og der afholdes ikke koncerter.

    FERIEPLAN 2024-25

    Sommerferie 2024: til og med søndag 18. august

    Efterårsferie: lørdag 12. oktober - søndag 20. oktober

    Juleferie: lørdag 21. december - torsdag 2. januar

    Vinterferie: lørdag 8. februar - søndag 16. februar

    Påskeferie: lørdag 12. april - mandag 21. april

    1. Maj: 1. maj

    Kr. Himmelfartdag: torsdag 29. maj

    Fridag: fredag 30. maj

    Grundlovsdag: mandag 5. juni

    Pinseferie: lørdag 7. juni - mandag 9. juni

    Sommerferie 2025: lørdag 28. juni


    De nævnte dage er inklusive.

  • Du får tilsendt din faktura via mail.

    BETALINGSDATOER

    1. rate: 10. august
    2. rate: 1. oktober
    3. rate: 1. december
    4. rate: 1. marts

    Du skal sørge for at betale for undervisningen før start. Har vi ikke modtaget din betaling inden undervisningsstart, kan du miste din ret til undervisningstilbuddet.

    Er du tilmeldt før sæsonstart er betalingsfristen 10. august. Tilmeldinger efter sæsonstart får tilsendt faktura med en 7-dages betalingsfrist.

    Du kan betale med betalingskort via din brugerprofil eller til vores bankkonto:7739-0001510383.

    Betales der ikke til tiden, kan vi pålægge et rykkergebyr, og i sidste instans stoppe undervisningen, indtil betalingen er modtaget.


    FRITIDSPAS
    Du kan bruge fritidspas fra Aarhus Kommune her hos os. Jeres fripaskode sendes til os på kontor@denkreativeskoleaarhus.dk.

    Læs mere om fritidspas her.

    RABAT
    Er du tilmeldt instrument- eller sangundervisning gives 50% rabat på Bandbasen og Musikklubben. Samt 20% på Bandlinjen.

    Elever på Laursens Realskole får 10% rabat på alle aktiviteter.


    REFUSION
    Modtager du færre lektioner end de aftalte på grund af underviserens fravær eller aflysninger af lokalet, refunderer vi betalingen for de mistede lektioner ved sæsonens afslutning i juni.

    Vi kan ikke refundere undervisningsbetalingen ved afbud fra eleven eller ved udmeldelse midt i forløbet.

    Medlemskontingent på 250 kr. refunderes ikke.

    Beløb på under 100 kr. refunderes ikke.

  • Hvis du bliver forhindret i at komme til undervisning, skal du give besked til underviseren eller til kontoret.

    Undervisningstimer, der aflyses af eleven, kan vi ikke erstatte.

    Undervisning der bliver aflyst af læreren erstattes eller varetages af en vikar.

    Hvornår erstattes undervisning? Vi har planlagt sæsonen, så der er plads til erstatning i ugerne op til sommerferien. Tilbyder underviseren erstatning på andre tidspunkter end de på forhånd aftalte, har du mulighed for at takke nej og blive refunderet i stedet.

    Aflysninger af undervisningen sker så vidt muligt via e-mail og/eller SMS, derfor er det vigtig at der oplyses korrekt e-mailadresse og mobilnummer ved tilmeldingen. Det er ligeledes vigtigt at du løbende holder dine kontaktoplysninger opdateret via din brugerprofil/medlemslogin.

  • Udmeldelse skal ske enten via dit medlemslogin eller skriftligt på mail til kontor@denkreativeskoleaarhus.dk.

    Du kan ikke udmelde dig direkte til underviseren.

    Udmelder du dig inden for prøvetiden, betaler du kun for denne. Efter prøvetiden er du bundet frem til nytår.

    Du fortsætter automatisk efter nytår, medmindre at du aktivt udmelder dig senest 10. december. Efter 10. december er du bundet frem til sommerferien.

    Starter du efter nytår er du efter prøvetiden bundet frem til sommerferien.

    Du kan som udgangspunkt ikke udmelde dig midt i en sæson. Men har vi en elev på venteliste, der kan overtage pladsen, tillader vi det alligevel. Kontakt os, så vi kan forsøge at finde en løsning.

  • Undervisningen foregår normalt som et fysisk møde imellem elev og underviser. Under særlige omstændigheder kan undervisningen midlertidigt blive omlagt til fjernundervisning eller fællesaktiviteter.

    Vi bruger to af de aftalte lektioner til koncerter, optrædener og udstillinger i løbet af en sæson, da dette betragtes som en del af undervisningen. Underviserne planlægger selv disse med de tilmeldte.

  • Vi tilbyder musikundervisning til børn og voksne med særlige behov. Alt efter dine ønsker og muligheder kan vi finde den rette underviser og det rette instrument/instrumenter til dig. Vi har mange muligheder og undervisere, der har erfaring med undervisning af børn og voksne med særlige behov.

    Vi kan primært tilbyde tilpasset undervisning som soloundervisning eller i mindre grupper. Hvis I er en samlet gruppe der ønsker en underviser til et forløb, er I meget velkomne til at kontakte os.

  • Den Kreative Skole Aarhus kan anvende fotos, lyd- og filmoptagelser af foreningens medlemmer i informationsmateriale, på hjemmesiden og sociale medier. Forældre, der ikke ønsker fotos mv. af deres børn bedes orientere foreningen. Du kan også give Den Kreative Skole Aarhus besked om at fjerne materialet efterfølgende.

  • Du opnår fortrolighed med dit instrument, ved at øve regelmæssigt mellem de ugentlige lektioner. Din underviser vejleder dig i, hvordan du får mest muligt ud af din øvning. Det er vigtigt, at du som forælder viser interesse og opmuntrer dit barn.

    ØVE-TIPS FOR ELEVER

    Jo mere du øver – desto lettere og sjovere bliver det!

    • Spil gerne lidt hver dag. Som nybegynder kan du måske nøjes med at øve 10 minutter om dagen.

    • Hav let adgang til dit instrument, så du nemt kan komme til at øve dig.

    • 10 min hver dag er bedre end 40 minutter aftenen, før du skal til spil.

    • Vær stædig, tingene går ikke altid let, men hvis du vil og klør stædigt på, vil du få store resultater.

    • Vær overbærende med dig selv. Når tingene ikke går som de skal kan man blive frustreret. Det er helt normalt, men lad det ikke gå ud over dit gode humør.

    • Spil med jævne mellemrum for dine forældre og venner.

    • Når du øver, kan du også spille nogle af de gamle numre, som du er god til. Gerne dem, du holder mest af at spille.

    • Når du øver et stykke, så læg mærke til, hvor du kikser. Når du kommer til et svært sted, så spil ikke helt forfra, hver gang det går galt, men gentag lidt før det svære sted. Når du har lært det, så videre til det næste svære sted og gør det samme. Altså: Begynd ikke forfra hver gang, du laver en fejl, men

    ØVE-TIPS FOR FORÆLDRE

    Hvordan støtter jeg mit barn i at spille på sit instrument?

    • Du behøver ikke have forstand på musik for at kunne hjælpe og støtte dit barn i musikalsk udfoldelse. Det vigtige er, at du lytter til barnets musik med jævne mellemrum og viser interesse.

    • I de første undervisningsår er det vigtigt, at eleven bliver vant til at have sit instrument i hænderne og føle sig hjemme på det, vigtigere end at kunne spille et stykke perfekt.

    • Find et godt øvested for barnet – et sted, hvor øvningen aldrig vil være til gene, og hvor den kan finde sted, lige når det passer. Barnet må aldrig få fornemmelse af, at øvningen er en belastning for andre.

    • Ros dit barn, det er den vigtigste form for motivering. Ros uanset hvor lille et fremskridt, barnet gør og “nyd” de små koncerter som opstår.

    • Vær opmærksom på, at der vil være op- og nedperioder i ethvert barns musikalske udvikling. Mange gange synes man ikke, at barnet når nogen steder, men det er en hel naturlig del af den musikalske udvikling.

    • Hav en god kommunikation med instrumentallærere. Mød op og hils på underviseren så I lærer underviseren at kende og får sat ansigt på. Hvis barnet i en periode synes at mangle interesse for at øve skal I endelig kommunikere dette til underviseren. Det er vigtigt fortsat at komme til musikundervisningen, også i perioder, hvor der ikke – eller næsten ikke – øves derhjemme.

    INSTRUMENTANSKAFFELSE

    Mange nye elever står over for at skulle anskaffe sig et nyt instrument, og vores undervisere hjælper dig gerne med råd og valg af instrument.

    I nogle tilfælde har du mulighed for at låne et instrument for en periode. Kontakt os for at høre nærmere.